Du er ikke alene.
44 % af danske hiv-patienter oplever bivirkninger ved deres nuværende hiv-medicin.1
I en dansk spørgeskemaundersøgelse blev hiv-patienter spurgt ind til deres livskvalitet, samt eventuelle bivirkninger ved deres hiv-medicin.1
I alt 44 % af de adspurgte personer svarede, at de oplevede bivirkninger i forskellig grad: 28 % i mindre grad, 13 % i nogen grad og 3 % i høj grad.1
Tal med din læge eller sygeplejerske, hvis du oplever bivirkninger
Din læge kan hjælpe dig med at vurdere, om bivirkningerne skyldes din nuværende hiv-medicin, samt hvorvidt din behandling skal ændres.
Hvad er en bivirkning?
En bivirkning er en skadelig og utilsigtet reaktion ved medicin.2
Ved du, hvilke bivirkninger, din hiv-medicin kan medføre?
Det er ikke alle, der er klar over, at deres gener muligvis kan kobles sammen med den hiv-medicin, de får.
Hver femte hiv-patient i en dansk undersøgelse svarer, at de i mindre grad eller slet ikke føler sig velinformeret om de bivirkninger, der er forbundet med deres nuværende hiv-medicin.1
Har du ondt i hovedet?
Har du problemer med maven?
Har du svært ved at sove om natten?
Føler du dig træt eller svimmel?
Oplever du ændringer i din vægt?
Disse gener kan muligvis skyldes din nuværende hiv-medicin.1,3
Du kan kontakte din læge eller sygeplejerske, som kan fortælle dig om bivirkninger ved din medicin, eller du kan læse om dem i indlægssedlen, som følger med medicinen.
DK-DOR-00061 - 28.11.2023